Words by

Date

noma 2.0 reservation

noma 2.0 byggeplads

Kære venner,

Det har været et begivenhedsrigt år indtil nu! Vi lukkede noma på Strandgade, åbnede en pop-up i Mexico, laver nu mad under Knippelsbro og har rejst rundt i Skandinavien i vores søgen efter råvarer og inspiration til vores menu på noma 2.0. I mellemtiden har vi planlagt alt fra bestik til personalets garderobeskabe på vores nye restaurant. Bygningerne begynder at tage form – fundamentet er lagt og væggene er godt undervejs.

Vi ændrer formen på vores menu og vil arbejde endnu mere med sæsonerne som omdrejningspunkt. I vintermånederne, hvor få ting gror på land, er det højsæson i havet. Mærkelige muslinger, dybhavstang, torskeøjne, tynde skiver frisk hummer – vi ved endnu ikke, hvad vi kommer til at servere, men det bliver helt sikkert med fisk og skaldyr som hovedingrediens. Menuen vil også indeholde de ting vi har samlet og konserveret fra foråret, sommeren og efteråret – og naturligvis vinterens grøntsager.

Fiske- og skaldyrssæsonen løber denne gang fra d. 1. februar til slutningen af maj.

Vi holder åbent fra onsdag til lørdag og tilbyder samme menu til frokost og aften.

Vi kan allerede nu afsløre, at vi åbner for reservationer til noma 2.0 torsdag den 16. november kl. 16.00.

Vi vil anbefale, at I tilmelder jer vores nyhedsbrev, så vi kan holde jer opdateret om booking-processen og detaljer omkring åbningen.

Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne minde om vores pop-up under Knippelsbro. Vi serverer mad ved langbordet 6 uger endnu! Book Under Broen her.

Varme hilsner,

René og noma holde

Tilbage til andre announcements